Der er få dyr der lever her på Grønland,men det er kun dem der kan overleve den kolde vinter.Der er rensdyr,moskusokse,harer,ræve, polarhare og isbjørne. Nogen gange er der grævlinge på den nordlige del af Grønland,men ret sjældent.Selvom der er ulve i Norge og i Canada kommer der næsten aldrig nogen til Grønland. Det er meget sjældent ulve krydser fra Canada til den nordlige Grønland.

Rensdyrerne blev meget få i slutningen af 80`erne og i starten af 90`erne,så begyndte man at begrænse de rensdyr man kan jage/dræbe. Jo mere tiden går jo mere rensdyr blir der. Nu siger forskerne, at der er for mange rensdyr i Grønland, og at de ville begynde at sulte ihjel hvis antallet ikke bliver mindre. Moskusokserne kom original fra Østgrønland,men blev forflyttet til den vestlige del af Grønland, nær Kangerlussuaq. Nu er er der også mange af dem. Forskerne siger, at moskusokserne tramper alt hvad der er i vejen for dem,inklusive blomstre begynder rensdyrerne at mangle føde og sulte. Derfor får fangerne mere at jage hvert år for at mindske rensdyr-antallet.Man jager rensdyr og moskusokse i August og i September-måned, der er de mest tykke. Om vinteren i Februar-Marts måned jager man moskusokse med slædehunde fra Sisimiut og fra Maniitsoq og fra deres bygdter. Hvis man vil får noget at jage skriver man en ansøgning om rensdyr eller moskusokse. Men først skal man have en jægerlicens, den ansøger man om året før, så hvis den er godkendt kan man søge om at kunne jage rensdyr/moskusokse. Så trækker kommunen op de ansøgere med bestemte antal. Forskerne bestemmer hvor meget en kommune skal kunne nedlagde rensdyr/muskusokse, derefter opdeler kommunen det tal de har fået, erhvervsjægere og fritidsjægere hver for sig. Erhvervsjægere kan sælge deres fangst til firmaer eller til almenlige folk, fritidsjægere kan ikke sælge deres fangst. Nu siger forskerne, at jægerne skal går efter rensdyrhunnene og deres unger, men hvem ville gøre det? Alle vil have en stor han hvor der er mere kød, men hvis det var en moskusokse kan man godt det. Fordi en stor fuldvoksen moskusokse har en rigtig hård kød.

Ræve er der også mange af. Ræve kan leve af masser ting, de lever af fugle, fugleæg, halsbåndslemminge, døde dyr o.m.m. I Grønland spiser man ikke ræve,men man kan sælge pelsen til mange steder såsom: skindestue, turister eller butikker.

Der kommer isbjørne som set i hele Grønland, men holder sig mest i den nordlige del.Man kan sige at isbjørnen har ingen fjender, undtagen mennesket. Den dræber kun for at spise, den kan dræbe en sæl og kun spise hvor der er mest energi, hjernen. Isbjørnen kan vente ved sælåndehullet i mange timer, og når der kommer så en sæl, så smækker den med sin stærke venstre pote, og dræbe sælen i øjeblikket. Når isbjørnen skal føde sin unge/sine unger går den i hi indtil den har født, og når ungen/ungerne er klar til at komme ud og udforske verden de lever i, kommer de ud. I den tid havde moderen tabt meget af sin kropsvægt, p.g.a at have gået i hi og for at have ammet sine unger. Isbjørne kan veje op til 600 kilo. Der er ikke ret mange chancer for en isbjørnunge at overleve. De kan løbe ind til en sulten voksen han, eller kan sulte ihjel. Sultne isbjørnehanner kan dræbe de unger de møder og spise dem, hvis isbjørnehanner ikke er sultne ignorere de dem. Hvis de er rigtig sultne kan de vise sig i byer/bygdter og lede efter føde. De bliver dræbt eller skræmt ud af byen/bygdten. Man kan spise isbjørnkød, hvis kødet ikke har (stoffer) i sig. Når der er (stoffer) er helt uspiselig og smides ud. Skindet kan bruges til masse ting, den kan laves om til skindbukser, pynt i huset eller til andre. Kloerne eller tænderne kan laves om til halskæder eller kan bruges til at lave finger-ringe. Mange kunstnere bruger dyrknogler til at lave kunst. Mange vil indda købe dem for mange penge, nogle af dem er også rigtig dyrt.

De dyreste er hvalroshoved med hvalrostand og narhvalstand med eller uden hoved, de er ret sjældne.Der er også moskusoksehorn og rensdyrgevir. Nogle laver dem rigtig flotte, de få dem mere hvidere og få dem mere glans.

Der er også hunde i Grønland, slædehunde. Det er kun dem man har til kæledyr, andre dyr kan selvfølgelig tæmmes, men er meget sjældnet man ser det. Der er slædehunde kun i den nordlige Grønland, fra Avanersuaq til Sisimiut. Der er danske hunde fra Maniitsoq til Nanortalik, der er også slædehunde i Tunu (Øst Grønland). Slædehunde har man kun brug for om vinteren, om sommeren er de bare i kæde eller nogle ligger dem i en ø. Slædehundene behøver ikke at spise så meget som de gør om vinteren, men de har brug for masser af vand. Desværre er der hunde misbrugere i Grønland, der er nogle der ikke giver hundene mad eller vand. Nogle slår dem rigtig slem. Men heldigvis får de nu bøder eller bliver forbydet at holde dyr igen resten af deres liv. Selvfølgelig er der mange der passer godt på deres kæledyr, der giver dem mad, vand og lade dem løbe med slæde om vinteren. Dyr trænger også til at bruge deres muskler.

Grønlandske dyrskindstøj er meget dyre, fordi de er meget vanskelig at lave, for skind er hård når det skal sys. Men i Danmark er de billiger end i Grønland. Måske i Danmark har man mere advanceret udstyr til at sy dem.

Nu håber vi at med tiden naturen ville finde sin balance igen.