Der er ikke så mange indbyggere i Grønland som der er i andre lande, der er kun ca.57000 indbyggere i Grønland selvom landet er 50 gange større end Danmark.Den største by er Nuuk, der har ca.13.000 beboere. Og den næst største by er Sisimiut med 6.000 beboere. Og i Danmark er der over 5 mio. indbyggere. Det er fordi Grønlands største del er dækket af is ,som kaldes indlandsisen.Meste af året er det vinter, Juni, Juli og August kan man kalde det sommer.September, Oktober er det efterår, og November, December, Januar og Februar er det vinter. Foråret starter i Marts eller i April.

Oppe i Thule er der Amerikanske baser som har været der i langt tid. Før var der også baser i Kangerlussuaq, men nu er de lukket. Lige nu snakker man om at lave en større radarbase i Pituffik for at få en bedre radarskjold. I 1953 styrtede en bombefly ned til isen og synkede. Der lukkede man en bygdte der hedder Hingitaq, dem der boede der blev tvangs-flyttet til Uummannaq hvor der er mindre at jage, derfor blev det meget svært at kunne overleve især om vinteren. Nu kræver folkene der blev forflyttet at får erstatning og sagen hedder Hingitaq 53`.

Mange af byerne får nye lufthavne, for at får fremskridt i Grønland siger Hjemmestyret. Selvfølig er det et godt fremskridt for nogle af byerne, men for de andre er det bare spild af penge. Det er synd at kunne bare se til når det er spild at bygge lufthavne for ingen nytte. Nu foreslår man at lukke Narsarsuaq og flytte det til Qaqortoq, for hvad? For at gøre byen større, men hvor ville man ligge den store nye lufthavn? Det ville ikke være andet end spild af penge! Det er kun min mening og ikke andres. Det ville være bedre hvis man forbedre Narsarsuaq lufthavn, pengene ville bruges mere fornuftig den måde.

Grønland blev opdaget i ca. år 1000 af Erik den Røde som var rejst fra Island, da han blev forvist efter at have dræbt sin medborger. Han havde gået i land i den sydlige Grønland om sommeren, og det var så grønt, derfor kaldte han den Grønland. Han rejste så tilbage til Island, for at fortælle sine medborgere om den land, han havde fundet der var så grønt. Så mange tog med for at se denne grønne land, de tog deres køer og grise med og noget de kunne plante ned i jorden, så de kunne får noget at spise. De ankom til den sydlige del af Grønland og blev der. Det første husdyr i Grønland var dem de tog med.

I år 1100-1700 blev mange grønlændere bortført af europæirere. De kaldte dem eskimoer og brugte dem til forestilling, hvor mange mennesker betalte for at se eskimoer. Mange af grønlændere havde tatoveringer, og det vakte opmærksomhed hos mange europæirer. Tatoveringer blev brugt også for mange århundreder tilbage, både fra grønlændere og fra Alaska/Canada.

Hans Egede kom til Grønland i 1700-tallet, hans mission var at døbe alle grønlændere, til sidst lagde han sig i Nuuk. Hans Egedes søn Niels Egede oprettede Holsteinsborg (Sisimiut) i 1764, husene fra kolonitiden findes stadig. Og kirken er den ældste kirke i Grønland som blev oprettet i 1775, men der er en ny større kirke som bruges nu. De andre huse bruges nu som Sisimiut Museum.

De gamle grønlændere brugte ikke lys dengang, de brugte fedtstenslampen som giver både lys og varme. Fedtstenslampen brugte spæk som olie til lampen. Om vinteren laver man mad inde i deres tørvemuldshus, der var så varmt behøvede de ikke at bruge deres skindstøj. Men om sommeren der laver de deres mad ude på klipperne, der laver de lyngbåler.

Grønlændere rejser meget igennem året, de følger deres føde. De flytter der til hvor der mere føde, f.eks. når det bliver forår flytter de der til hvor der er mest føde at jage, og når årstiden skifter gør de det samme. De gemmer masser af mad til vinteren, de gemmer dem nede i jorden hvor der er kølig, så de ikke bliver rådne. De graver jorden dybt og ligger dem der skal gemmes, og når de så har gjort det ligger de sten over deres føde, så andre dyr som ræve ikke skal tage noget. De har også tørrestativer hvor de lader fiske eller kød tørre, så de ikke bliver rådne og kan gemmes til vinteren. De tørre også mange fisk til hundene.

Mange Danskere byggede træhuse i Grønland, og grønlændere begyndte også at bygge huse med rigtige træ. Før man begyndte at lave træhuse, havde grønlændere lille huse der er lavet af muld og lyng og sten. Om sommeren har de sælskindstelte, som er af sammensyede sælskind. Indtil danskerne kom og byttehandlede med grønlændere, brugte de kun skind til at lave tøj og ikke andet. De brugte alle slags skind til at lave tøj. Da man begyndte at byttehandle, begyndte man at bruge bomuldstøj og skind.

I lidt over år 1900 begyndte grønlændere at går i skoler og gymnasier og uddanne sig. Men der er også et par stykker som læste i 17-1800 tallet. Mange rejser endda til andre lande for at lære noget. Mange forældre lader deres børn rejse til Danmark for at lære at tale bedre dansk, de bliver i Danmark omkring 1 år.Nogle kommer tilbage til Grønland og havde glemt hvordan man snakker grønlandsk, men husker selvfølgelig enkelte ord. Men nu kan man rejse til Danmark for at gå til efterskoler i 1 år. Eller man kan rejse dertil for at uddanne sig, hvis man ikke kan det i Grønland.

Grønland har fået mange uddannelsesskoler, men mangler stadig mange. Derfor rejser nogle til andre lande for at uddanne sig til det de vil. Mange sender ansøgninger til hjemmestyret for at bede om uddannelsestøtte, men hvis de bliver afvist må de fleste bare blive hjemme, og prøve igen måske den næste år. Man prøver stadig at forbedre uddannelsestøtte, for at få flere elever til at uddanne sig til et højere level. Nu siger man at for mange elever stopper deres uddannelse, men mange har selvfølgelig grunde til det, men andre kan måske bare ikke tage den pres de få fra de lektie de få. Heldigvis er der mange der bliver uddannet hvert år, dem har vi rigtig brug for i vores land.

Der er meget tourisme i Grønland, mange tourister rejser til Grønland for at opleve masser af ting. De kan rejse til byer fra byer, og til bygdter. De kan købe souviners billige eller dyre. De kan slå telte ude i landet så længe de vil. De kan bo i hoteller hvis de har råd til det. De kan sejle med fangere eller med fiskere, og se hvordan de prøver at tjene til føden, hvordan de fanger deres føde, hvad de helst vil fange og masse andre ting. Der er også masse butikker der arrangere forskellige ture, det kan være slædeture, fjeldeture, sejleture til lille huse ude i landet, hvor der ikke er noget teknologi eller noget som helst, heller ingen elektricetet.

Lad os prøve at følge med tiden og prøve ikke at glemme fortiden.