Der er mange traditioner i Grønland, den sjette Januar De Tre Konge er aftenen "mitaarfik". Folk og børn klæder sig om og blive helt ukendelig, så kommer man til sine bekendte og prøve at får dem til at genkende sig. Nogle giver bare op, og andre genkender dem. Nogle får belønning for at komme til dem. Andre går rundt i byen og skræmmer børn eller voksne folk. Det er mørkt om natten og det kan være meget skræmmende at går udenfor, når der er nogle personer der klædt sig om til noget man ikke kender. Mange af dem går med stave/krøkker, så løber de efter dem de møder og truer dem med at slå med deres staver/krøkker. Heldigvis er det kun for sjov.

Der er også fastelavn i Februar-måned. Mange holder fastelavnsdag med konkurence, skoler, børnehave, vuggestue, butikker, arbejdspladser eller private. Man klæder sig om til noget man gerne vil være, også den der har klædt sig bedst finder konkurencen. Og der er en tønde man skal slå med en kølle indtil den faldet ned til jorden. Og den der får noget falde ned til jorden blir dronning, og den der får hele tønden falde blir en konge.

Der er også påskedag i Marts-April måned. Den dag går man i kirken om morgenen (hvis man vil). Og børnene får tit æg, eller kanin-chocolader i påskedagen. Om aftenen får mange andesteg-eller lammesteg til aftensmaden, og til desset kan man får hvad man vil. Der er også pinse i April eller i Maj måned, der går vi også til kirke om morgenen.

Det er Grønlands nationaldag den 21.Juni. Hvis det er en solskinsdag går byens beboere til landet og samle og "igaasarlutik"(laver grønlanske retter med landets forsyninger, grønlandsk grill kan man kalde den).Og der er underholdning med mange forskellige, det kan være grønlandske sangere der synger, de gamles forening underholder eller mange andre. Mange kan blive ude på landet indtil det bliver sent aften og koldt.

I skolerne (nu til dags) er der en tradition for afgangselever. Sidste skoledag rigtig tidlig om morgenen, måske kl.04.00 begynder de at gå rundt i byen klædt om og larmer med noget de har lavet der larmer meget. Så går de til deres læreres hus og larmer endnu mere for at vække deres lære op, når de så har gjort det går de til den næste lære. Når de har vækket alle deres lærere op går de til skolen og løber rund i skolen og smider ris til alle klasseværelserne. Efter det laver de forestilling i skolens aula, hvor de gør grin med deres lærere. Om aftenen spiser de sammen, man kalder den afgangsfesten.

Skolerne får sommerferie i midten af Juni-måned, indtil midten af August-måned. Der er også efterårsferie i September-Oktober-måned. Så starter December-måneden, og det er næsten jul! Alt er i julehumør, og familier køber julegaver og juletræer og julemad, og mange laver julesmåkager. Man siger julen tilhører børn, og jeg må give dem ret. Julen starter den 24. december om morgenen, vi kalder den "juulliaraq" (lille jul). Den dag åbner man sine gaver, og om aftenen spiser man med sin familie og bekendte. Om morgenen kan man gå til kirke og synge salmer, derefter gå rundt og besøge sine familier. Så spiser man risengrød hvor der er en nød, og den der har nødden i sin tallerken har vundet noget, det kan være en chocoladeæske eller en gave. Man skal ikke sige noget om en har den indtil alle har spist op, og når alle er spist viser den person der har den i sig. Senere om aftenen er der børn som synger uden for døren, når de så har synget åbner man døren og giver dem slik eller hvad man nu har. Så skal man synge og danse om juletræet, derefter hvis familien har trukket navnesedler op, en hver, så er det på tide de giver dem til den en har trukket uger før. Man siger ikke hvem der har trukket hvem, ikke før det er juleaften og har danset om juletræet, så får man det at vide.

I nytårsaften sker der ikke så meget. Om morgenen går familien til andre familier og bang ved døren. Det kan være en høj en eller bare en almendlig.Børnene får en pose slik med lille fyrværkerier eller kineserer. Om aftenen spiser man sammen, og når så klokken er 20.00 og Danmark er 24.00 (Grønland er fire timer bagud) fyrer man fyrværkerier op for at lykønske Danmark et godt nytår. Og når det så bliver endelig midnat i Grønlandske tid sender vi alle vores fyrværkerier op og siger GODT NYTÅR til alle vores familier og naboer. Når man så kommer ind i huset åbner man champagne og SKÅL! Næste morgen er alt lukket, undtagen private butikker som vil holde åben.

Når nogen i familien har fødselsdag ringer en fra familien rund til deres familier og venner, og ber`dem at komme og få kaffe og kager, man kalder den "kaffemik".

Konfirmation er også det man holder i Grønland, man bliver konfirmeret i 14 års alderen. I Grønland er det et tradition at blive konfirmeret i grønlandsk nationaldragt, men ikke alle. Grønlandsk nationaldragt er meget svært at lave, man skal kunne lave det. Hvis man får en anden person til at lave det, er det meget dyrt, måske koster det ca. 40.000 kr. i alt, og det er kun pigens/damens nationaldragt, men mandens dragt er mere billigt. Fordi manden bære kun en anorak, sorte bukser og kamikker. Og mange grønlændere bliver ægtet i deres nationaldragt, men selvfølgelig kan man også bære brudekjole og habbit/smooking. Så om aftenen når brudeparret danser bryllupsvalsen, kaster folk ris til brudeparret, det betyder at de ønsker dem et lys fremtid.

Der er også trommestrid, man kan kalde det sangkamp. Det er en slags duel mellem to personer, de prøver at fremhæve modpartens svage sider, og prøve at få publikummen grine ad den anden og gøre ham til grin.Det kan tage lang tid, endda mange aftener i træk.

Når kvinderne flænser sæl eller et andet dyr bruger de en ulo, det er en "grønlandsk kniv". De brugte den til alt mulig, de flænser med den, de spiser med den og de skraber spæk af fra et skind med den. Mange bruger stadig ulo når de spiser mattak eller andre grønlandske mad, eller når de flænser sæl eller skraber et skind. De grønlandske havde mange redskaber dengang som er lavet af sten og træ. Og når de skal lave et hul i et redskab de skal bruge, bruger de buebor, man bruger et ben eller tand som holdes ned i den de skal bore hul i med venstre hånd, og de bruger højre hånd til at føre buen med en rem frem og tilbage. De tænder også ild med bor. Man skal være to om det. En presser en pind mod et stykke gren med tørre blade, og anden få pinden til at snørre rundt med en rem.

Der er også kraftprøver, som er en slags sport for vores forfædre. Den bruges af mænd og drenge. Nogle gange lægger man arm, trækker et stykke træ/gren med fingerne eller trække med underarmen. Man prøver at trække modstanderen til sig, og en der gør det har fundet. Der er forskellige slags man kan lege med fingrene, der er en pind som er skrabet rigtig godt, den kan være glat, der er også to pinde som har et stykke reb imellem dem. Man skal prøve at trække modstanderen ind til sig, eller den anden giver slip på pinden, og så har man vundet. Det hedder kraftprøver fordi man afprøver om en har krafter og stærk nok til holde pinden men fingerne. Det er stadig et sportsgren i Grønland, måske også i andre lande.

Mange kvinder (fra dengang) laver aarnuaq, amulet, hvis de skulle få en søn så ville sønnen forhåbenlig blive en stor jæger, kvinderne sætter forskellige dele fra døde dyr sammen. Når man sætter en del fra en ravne betyder det, at han ville se alt hvad der sker, og hvis en af dem er en fugleklo betyder en stærk næve og en harefod hurtig løber, og en pilekvist gav en grokraft osv. Dengang lavede man også masker, som man brugte for at underholde sig, og prøve at skræmme børn eller voksne.

Man brugte meget en kajak, især en stor fanger. Hvis en fanger vil have sin søn til at blive en dygtig fanger, giver han ham en kajak i meget unge alder. Mange fanger deres første sæl inden de bliver 10 år. En kajak er lavet af sælskind og træ. Mændene laver kajakens skelet som er af træ, men det er kvinderne der laver fartøjets betræk, skindet syes med senetråd. En kajak kan veje lidt over 20 kilo eller mere. Der er også en konebåd, den er også lavet det samme som kajaken, den er bare meget større. Den hedder konebåd fordi kvinderne roer i den sammen med børnene, mens mændene er i kajakerne.

I dag bruger man kajaken som et sportsgren, hvert år er der et konkurence med et kajak. Der er konkurence om hvem der kan kaste et spyd længst, hvem der roer hurtigst, hvem der kan kaste mest præcis og mange andre. Der er også kaproning, først roer man til et bestemt mål, og når kommer til det går man i land og løber også til et bestemt mål, derefter roer man tilbage igen. Den der ankommer først har fundet.

Musikken kom også til Grønland, og "kalattuut" blev opfundet. Der spilles med alle slags instrumenter, bare man kan danse til den. Der stadig nogle danseklubber som danser kalattuut. De underholder ved særlige begivenheder, og mange kommer for at se. Man kan også købe dem på tabe eller cd i det grønlandske butikker.

Der er mange grønlandske traditioner og det her er bare nogle af dem. Der er mange bøger man kan købe i boghandlere eller i biblioteker.

Jeg tog en citat fra en bog som hedder "Gyldendals bog om Grønland".

Åndemanernes rejse.

"Der findes en gammel fortælling fra Ammassalik. Den handler om to åndemanere, der ville udforske deres land. De ville hæve sig over randfjeldene og indlandsisen for at se, hvad landet rummede.Forberedelserne begyndte. Først blev de begge bagbundet, så var de ude af stand til at røre sig. Så blev hoved og knæ snøret sammen. Derefter stak man to tejstevinger bagfra ind i deres armhuller. Lyset blev slukket. Nu kunne de rejse.De to åndemanere begyndte stille at puste luft ind under deres trommer, som lå på vinterhusets gulv. Trommerne blev levende. De svævede hen over de sammensnørede skuldre som tegn på, at ånderne havde besjælet de to mænd.Man hørte lyden af vingeslag, og som flyvende tejste lettede de bagbundne inde i huset. Idet de ramlede mod muren over husgangen, stod der en regn af gnister fra deres pander.De svævede.Farten var stor. De to åndemanere fløj højt over fjeldene mod nord. Deres kroppe blev formet som rør. Rumpehullerne svumlede op. Mændene hvinede og skreg. Og jo mere de skreg, jo større blev den storm, der peb om ørerne på dem. De skiftedes til at føre an, og hver gang kunne han, der fløj bagest, se ind i anførerens rumpehul. Langt ind i kroppen kunne han se.- Helt derind, hvor hjertet svingede fra side til side, fuld af bevægelse over det skønne land, som var deres. Fjolde, fjelde, elve, is, sne og lange dale. Sådan var det land, der gav dem styrke og kraft til at overleve.

På åndemanernes tid var verden lille, men fantasien havde ingen grænser. Derfor kunne man her i dette arktiske land foretage åndeflugter til fjerne egne. Og man kunne komme tilbage med sære beretninger, der ikke var begrænset af den arktiske naturs barske realiteter. I dag har teknologien trængt åndemanerne bort. Men mens mennesket har jaget tempoet i vejret, ligger den arktiske natur der stadig i sin egen uanfægtede rytme."

Mange traditioner er allerede blevet glemt med tiden, lad os prøve at ikke glemme mere end det vi har.